top of page
  • Betina Mikkelsen

Hvordan undgår du greenwashing på din hjemmeside eller webshop?

Opdateret: 26. okt. 2022

Der er stigende fokus på bæredygtighed og grønne indkøb, når forbrugeren handler online og i fysiske butikker. Og derfor også større fokus på greenwashing!


Jeg syntes, det er skønt at se, at forbrugerne begynder, at stille krav til hjemmesideejere, e-handels- og detailbranchen om at udvise større ansvarlighed og det at have en grøn profil. Vi kan lige så godt være på forkant, fremfor at være på bagkant med den bæredygtige udvikling indenfor handelsbranchen. Om det så er at sælge bæredygtige produkter eller at udvise ansvar ved at implementere bæredygtige tiltag på en webshop.


Men det er også farligt, for her kan mange ”brodne kar” i branchen udnytte muligheden for at tjene nemme penge. De ser måske muligheden for, at markedsføre sig som en virksomhed, der sælger bæredygtige varer. Også selvom de varer, som sælges, er produceret på en fabrik, der ikke har fokus på produktion af bæredygtige varer.


Derfor er det vigtig viden for dig at kende begrebet ”Greenwashing”. Anvender man som virksomhed, bæredygtighed eller en grøn profil som en taktisk strategi for at tjene penge, uden mulighed for at kunne dokumentere bæredygtigheden, er det greenwashing, da der foregives eller gives misledende information, for at fremstå grønnere end hvad virksomheden reelt er.


I takt med at det miljøvenlige behov stiger, vokser fokus også på greenwashing, for at undgå at forbrugeren misledes. Misledes forbrugeren, kan det være direkte fatalt for virksomheder - og ikke mindst forbrugeren. Det kan ende i en skandale og helt sikkert i en bødestraf, der omhandler greenwashing, som er i direkte strid mod Markedsføringsloven.


Hvordan undgår du greenwashing?

Brug denne guide, og undgå greenwashing på din webshop

  1. Bruger du billeder på din webshop, som præsenterer produkterne mere bæredygtige end de er, kan dette tolkes som greenwashing.

  2. Sørg for at produktets titel og beskrivelse/ord er relevante og afbalancerede. Du må ikke fremhæve lovpligtige forhold som noget særligt. For eksempel, sælger du et fødevare produkt, der aldrig indeholder laktose, må du ikke oplyse det er laktosefri. Det handler derfor om at være faktuel i al kommunikation der produceres.


Ifølge Markedsføringsloven må en vare, og tjenesteydelse ikke markedsføres med vildledende udsagn eller billeder.

4 vigtige punkter for at overholde Grøn Markedsføring


  1. Lav et faktatjek så du er sikker på, at du som ejer af en webshop ikke ender med at købe produkter som er ramt af greenwashing.

  2. Oplyser din producent/leverandør, at et produkt er "mere skånsomt for miljøet" eller "miljøvenligt", skal de kunne dokumentere dette. Oplyser eller skriver de, at et produkt er mere skånsomt, kan det ofte være svært at dokumentere denne påstand, og vil derfor være vildledende markedsføring – da man ikke kan bevise, det er det bedste indenfor sin kategori.

  3. Sikrer dig at produktets emballage eller design/udseende ikke giver forbrugeren det indtryk af, at hele produktet har særlige etiske eller miljømæssige fordele, hvis det ikke har det.

  4. Vær ærlig i markedsføringen for at undgå greenwashing. Sikrer dig, at det i skriver om virksomheden og produkterne er let at forstå. Lad være med at snyde. Det er vigtigt at være ærlig og at have ”rent mel i posen” og præsenterer din forretning så ærligt som muligt for at undgå greenwashing. Det kan nemlig også være greenwashing, hvis man tilbageholder informationer for forbrugeren.


Derfor du skal sikre dig at du i din grønne markedsføring udviser ærlighed, transparens og effektiv kommunikation.

Det kan være fristende at skrue lidt op for den grønne charme i markedsføringen, men det er uetisk og kan ende som en rigtig dårlig forretning for din virksomhed.


Lad være med at ”gå i fælden” for at score nogle billige og uetiske point.


Vi vil anbefale at læse Forbrugerombudsmandens Kvik Guide om Grøn Markedsføring.

bottom of page